Fasciers betydning.

 

En kort opsummering.

 

Af: Aut. Osteopat D.O MRO.DK, Fysioterapeut MDT

 

Allan Dammose

 

 

Bindevæv er – som ordet antyder- et væv som binder strukturer sammen. Alt væv i kroppen bindes sammen af bindevæv. Det er et uendeligt fint og nogen steder groft netværk, som når ud i alle kroge af vores krop. Det er vores primære kommunikationsmekanisme.

Bindevæv – også kaldet fascier – er den samlede betegnelse for sener, muskelfascier, underhud samt hinder omkring kroppens organer. Bindevævet er kroppens største organ og udgør ca. 1/3 af kroppen. Udover at det forbinder de forskellige dele af kroppen, er det også med til at opretholde kropsholdningen.

Bindevævet er nogle steder kraftigt, som fx i lænden og ved muskletilhæftningerne, hvor muskler er koblet på knoglerne. Andre, steder er det det meget tyndt og fint. Bindevævet har mange sensoriske nervefibre og fungere dermed som et stort indvendigt sanseapparat – der sender mange signaler til hjernen. Derved kan bindevævet være et link til at forklare diffuse smerter og symptomer, der kan være vanskelige at diagnosticere og se på scanninger.

Bindevævet sidder bl.a. udenom vores muskler og organer. Bindevævet har en glat overflade, så strukturerne kan glide frit mellem hinanden. Forestil dig to stykker glas med væske imellem. De kan ikke trækkes fra hinanden – men kan glide og bevæge sig frit i forhold til hinanden.

Et andet eksempel er at sammenligne bindevævet med en våddragt. Den er rar og eftergivende, når den er våd og rar at have på. Hvorimod den er svær at bevæge sig i når den er tør. Dette er vigtigt for fleksibiliteten i kroppen, at strukturerne kan glide frit. Når man trækker i den ene ende, kan det mærkes i en anden del af kroppen. Og jo mere stiv kroppen er, jo mere kan det mærkes.

 

 

 

Bindevæv bør være saftig og elastisk ligesom vi ser vores muskler. Men hvis dette ikke er tilfældet – kan vi opleve spændinger og smerter og kan have svært ved bevæge os optimalt. Vi registrerer stivhed og ømhed rundt omkring i vores krop – specielt kan det være udtalt om morgenen. Dette kan medføre kompensationer, der med tiden kan forplante sig til andre steder i kroppen.

Stress, hårdt fysisk krævende arbejde, stillende siddende arbejde, chok, skader og traumer og meget andre kan beskadige vores bindevæv. Ved længere tid påvirkning vil bindevævet begynde at blive tørt, hårdt, uelastisk og føles stift og ømt. De fleste mennesker ved ikke at smerterne ofte stammer fra bindevævet – vi tænker mere fra muskler og led. Faktisk kan det stive bindevæv trække så meget i de forskellige strukturer at vi slider unødvendigt på kroppen.

Meget tyder på, at når vi stresser kroppen på den ene eller den anden måde. Fysisk, mekanisk eller mentalt vil stresshormonerne i kroppen være skyld i at bindevævet spænder op og blive mere stramt og uelastisk. Når kroppen rammes af en stress-reaktion og skal være klar – gennemstrømmes den af stresshormoner. Dette påvirker bindevævet, så det trækker sig sammen. Dette kan være en forklaringsmodel til nogle af de smerter, som en presset og stresset krop oplever.

Som tidligere nævnt er bindevævet ekstremt følsomt. Når bindevævet har det dårligt – har du det dårligt. Du kan mærke at kroppen ikke føles som den skal. I et mikroskop kan man se forskel på sundt og usundt bindevæv. Det usunde bindevæv er klistret og filtret sammen. Alle molekylerne som danner bindevævet er holdt sammen af hyaluronsyre. Syren bliver mere tyk og klistret ved længerevarende stress og påvirkning – hvilket forklarer ømhed, stivhed, spændthed og træthed.

Sundt bindevæv er elastisk og glat – og alle vores strukturer kan bevæge sig frit uden at det filtrer sammen.

 

Hvad kan vi selv gøre?

 Brug hele kroppen. Faktisk viser studier at vi kun bruger ca. 30 % af de bevægelser som vores krop besidder. Så stræk kroppen, lav bevægeøvelser, udfordrer vejrtrækningen, lav yoga og brug kroppens led fuldt ud. På den måde dannes der ekstra hyaluronsyre, som gør/holder bindevævet smidigt.

Modsat muskler er bindevæv lang tid om at gendannes. Så 2-3 timers træning af bindevævet om ugen er nok. Fx yoga, fysio-flow, tai-chi etc. Efter træning bør der restitueres op til 48 timer før bindevævet udfordres igen. Restitution er vigtig, da kroppen producerer collagen i den mellemliggende periode. Collagen er med til at holde strukturerne vores krop faste og spændstige. Problemet er bare at kroppens produktion af collagen falder fra vi er ca. 25 år.

Så alt i alt er det vigtigt at passe godt på vores bindevæv. Herunder bevæge sig og få en god nattesøvn. Kroppen producerer nemlig collagen bl.a. når vi sover.