Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan ses i alle aldersklasser. Man bliver overfølsom over for næsten alle udefrakommende påvirkninger (især lys og lyd) og søger derfor ofte hvile i et mørkt, stille lokale. Et hovedpineanfald varer fra få timer til maksimum tre døgn. Nye tal viser at omkring 650000 danskere har et hoved som dunker og smerter mange dage om måneden. For mange af disse er hovedpinen / migrænen et kronisk problem. For rigtig mange som lider af smerter i hovedet –  er det en glidende overgang hvornår det er det ene eller det andet: Hovedpine eller migræne??. Symptomer på migræne kan ofte forveksles med hovedpine (spændingshovedpine, cervikogen hovedpine, nakkehovedpine og hormonrelateret hovedpine) men symptomerne er generelt længerevarende og har en kraftigere karakter. Smerter i tindingerne, smerter i pande eller baghoved, dunkende (pulserende, pressende) smerte i hovedet, spændinger i hoved, nakke og/eller skuldre, synsforstyrrelser og tinnitus kan ofte opleves. Under migræneanfald kan der ligeledes opleves ofte lyd- og lysoverfølsomhed,  koncentrationsbesvær, opkast og utilpashed. Alle disse tillægssymptomer kaldes aura, og kendetegner migræne eller en begyndelse derpå.

Årsagen til migræneanfald kender vi ikke. En måling af blodgennemstrømningen under anfald af migræne med aura viser, at man har nedsat blodtilførsel, som begynder i den bageste del af storhjernen og langsomt breder sig fremover i hjernens overflade. Under selve hovedpinen er de store pulsårer i hjernen udvidet. Ved migræne uden aura kan man ikke se nogen ændringer i hjernens blodforsyning. Så det er meget svært at lave en endelig konklusion på hvorfor vi rammes af migræne. Men det tyder på at cirkuleringen eller vasculariseringen i vores hoved spiller en vigtig rolle.

En række ydre faktorer ved vi også kan være årsag til et migræneanfald. Faktorerne varierer fra patient til patient, men de kan være:

  • stress
  • træthed
  • psykisk belastning
  • hormonelle forandringer (p-piller, menstruations-cyklus, graviditet)
  • fødevarer og nydelsesmidler (fx chokolade, alkohol, nødder, lakrids, nitritholdige fødevarer)

For at finde årsagen til hovedpinen/ migrænen er det vigtig at alle vores systemer vurderes og undersøges. Det vil sige det kranie sakrale system, blod systemet, nerve systemet, organ systemet,  hormon systemet og det muskuloskeletale system – i den rækkefølge –  inden en diagnosen kan overvejes. Det er vigtigt for prognosen, at migræne/hovedpine undersøges og behandles som et helkropsproblematik, da mange elementer/systemer kan have indflydelse på symptomerne.