Skader i hoften og lysken kan opstå forskellige steder i hofteregionen.

En lyskeskade er en fællesbetegnelse for en skade, der kan sidde fire forskellige steder i lyskeregionen. Andre skader kan  give smerter, som minder om lyskeskader. Det kan stamme fra ryg og bækken. 

En af årsagerne til lyskeskader er længerevarende hård belastning. Dette kan medføre overbelastning, hvormed der opstår  flere små skader i muskler og sener. Der opstår en irritationstilstand, der giver smerter og nedsat funktion. Lyskeskader kan også opstå akut med større eller mindre skader og overrivninger i muskler og sener til følge.

Muskler som typisk er involveret:                                                                                                                                   Hoftebøjeren                                                                                                                                                                          Benets indadførere                                                                                                                                                               Øverste del af store forreste lårmuskel (quadriceps femoris)                                                                                  Bugmuskulaturen som hæfter på skambenet.                                                                                                                      

 
Hofteleddets bøjemuskel:
Hoftebøjeren udspringer øverst fra forsiden af ryggen, strækker sig over bækkenet og har tilhæftning på indersiden af lårbenet. Hoftebøjeren får nerveforsyning fra den nederste brysthvirvel og de to øverste lændehvirvler. Bindevævet som dækker hoftebøjeren har anatomisk forbindelse til nyrerne og selve åndedrætsmusklen. Blodforsyningen til hoftebøjeren kommer inddirekte fra selve hovedpulsåren.

Overbelastningsskader eller inflammationen sidder som regel omkring tilhæftningen på lårbenet. Den opstår hyppigst i forbindelse med belastning på let bøjet hofteled. Det kan være ved løb op ad bakke, ved løb i tungt føre, ved skudtræning i fodbold, ved diverse former for spring samt ved vægttræning. Ved undersøgelse vil der være smerter i lysken, hvis man bøjer i hofteleddet mod modstand.

Mulige årsager til problemer med hoftebøjeren:

  • Låsninger i brysthvirvel 12 og 2 øverste lændehvirvler - som gør muskelen overaktiv.                                               -
  • Skævhed/dysfunktion i bækkenet, som giver hoftebøjeren dårlige arbejdsbetingelser, da den bliver forkortet eller forlænget.                      
  • Problemer med vejrtrækningen (diagphragma), som følge af stivhed i brystkassen.                                                                  
  • Påvirkning af fascien til nyren (som den deler med psoas (hoftebøjeren). 
  • Maveproblemer som fx oppustethed, som påvirker blodforsyningen til hoftebøjeren. 

Benets indadførere: Skaden eller inflammationen sidder oftest i området omkring musklens udspring. Skaden opstår ved mange former for idræt, hvor benet føres indad mod modstand. Det kan være ved hård og lang løbetræning samt fodbold. Der vil især være smerter, når benet føres indad mod modstand. Indadførerne udspringer fra forskellige steder på bækkenet og har tilhæftning på lårbenet. Musklerne får nerveforsyning fra lændehvirvel L2-L4. Indadførerne får blodforsyning fra blodkar, som løber igennem bækkenet hen til musklerne i lysken.

Mulige årsager til problemer med benets indadførere:

  • Afklemning af blodforsyningen til lysken. Dette sker typisk i bækkenet, hvor der kan være problemer med hoftens rotationsmuskulatur samt blæren.
  • Der kan forekomme skævhed/dysfunktion i bækkenet, som påvirker indadførerne således at de enten bliver forkortede eller forlængede.                                                                                                                                                                                  
  • Låsninger i lænden ved hvirvel 2-4, som derved påvirker nerveforsyningen til indadførerne.

 

Mavemusklerne:

Udspringer fra ribbenene ud for brystbenets spids og tilhæfter sig øverst på skambenet. Mavemusklen består af 2 muskelbuge, som ligger tæt ved siden af hinanden delt af tværsener. Musklen er med til at bøje kroppen forover. Musklen overbelastes især ved idræt, hvor man spænder musklen meget. Det kan være i forbindelse med diverse kast, ketsjerspil og ved styrketræning. Ved undersøgelse vil der være smerter omkring området, hvor musklerne hæfter på skambenet, når man spænder bugmusklerne.

Mulige årsager til problemer med mavemuskulaturen: -

  • Nedsat bevægelighed i lænd, ribben eller bækken kan medføre skader i bugmusklerne / mavemusklerne. 
  • Låsninger af de nederste brysthvirvler. Dette medfører overaktivering af nerverne som øgeraktiviteten i bugmusklerne.
  • Brok
  • Nyreproblematik (funktionel) som afklemmer nerver som forsyner lyskenområdet, området ved skambenet og underliv.

    Øverste del af den store forreste lårmuskel (m .rectus femoris)

Udspringer fortil på hoften, lidt ud mod siden. Musklen forløber nedad og indgår i den sene, der omslutter knæskallen. Musklens virkning er dels at hjælpe med til at bøje i hofteleddet, dels at strække knæleddet. Musklen overbelastes fx ved gentagen sprint, og ved mange hårde spark til en fodbold. Skaden sidder som regel helt øverst i musklen svarende til området, hvorfra den udspringer. Ved undersøgelse, vil der være smerter, når man bøjer hofteleddet eller strækker i knæleddet mod modstand.

Mulige årsager til smerter i m .rectus femoris:-

  • Nedsat bevægelighed i bækken, hofte eller knæ kan medføre skader i disse muskler (skade i quadratus-femoris) 
  • Låsninger i 2-4 lændehvirvler. Dette medfører overaktivering af nerverne som øger aktiviteten i lårmusklerne. 
  • Nyreproblematik (funktionel) som afklemmer nerver som forsyner lyskenområdet, området ved skambenet og underliv.

    Hvad kan jeg selv gøre for mine lyske-/hoftesmerter:

  • Lytte til kroppens signaler og stoppe aktiviteten i tide.
  • Dosering af træningen /øvelserne er vigtig, så der ikke startes for hård op efter en skade.
  • Udspænding af benets muskler. (lår For/bag, læg og hoftebøjere)
  • Bevægelighedtræning af lænden, brystet og bækken.
  • Vejrtrækningsøvelser.

Osteopati og lyske-/ hoftesmerter:

Gennem grundig anamnese og undersøgelse findes den smertegivende struktur udfra et helkrops-synspunkt.
Når smerten er forsvundet, er det vigtigt at genoptræne musklen ordentligt, inden man starter på sin almindelige træning. 

_mg_7584_250px

_mg_7592_250px