Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse (latin: commotio cerebri) er en mild traumatisk hjerneskade, der opstår som følge af et slag mod hovedet, ansigtet eller kroppen, hvor kraften overføres til hjernen. I Danmark diagnosticeres årligt mindst 7-10000 tilfælde på skadestuer, men det reelle tal er sandsynligvis højere.

Hjernerystelse medfører en forbigående forstyrrelse af hjernens funktion, uden at der som regel kan påvises strukturelle skader på almindelig billeddiagnostik (CT/MR). Skaden skyldes primært biomekaniske og neurokemiske forandringer i hjernen, herunder ændret signaloverførsel, energimangel i nervecellerne og midlertidig dysregulering af nervesystemet.

Det er vigtigt at skelne mellem hjernerystelse og mere alvorlige hovedskader:

• Blødninger (hæmatomer) i eller omkring hjernen er ikke en del af den typiske hjernerystelse og vil blive klassificeret som en mere alvorlig traumatisk hjerneskade.

• Ved mistanke om blødning opstår der ofte tydelige alarmsymptomer og behov for akut billeddiagnostik.

Forløb og prognose

Hos størstedelen af patienter forsvinder symptomerne gradvist inden for dage til uger. Omkring 60–80 % er symptomfri inden for 1–3 måneder. En mindre gruppe udvikler vedvarende symptomer (post-commotionelt syndrom).

Ved langvarige symptomer forstås problematikken i stigende grad som en kombination af:

• Vedvarende dysregulering af nervesystemet

• Øget sensitivitet i sanse- og smertesystemer

• Sekundære problematikker (fx nakke, vestibulært system, syn eller kæbe)

• Psykologiske og belastningsrelaterede faktorer

Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at der fortsat er mulighed for bedring – også ved længerevarende forløb – når belastning og rehabilitering tilpasses korrekt.

Typiske symptomer

Symptomerne kan være umiddelbare eller opstå forsinket:

• Hovedpine og migrænelignende smerter

• Svimmelhed og balanceproblemer

• Træthed og nedsat udholdenhed

• Kvalme

• Lys- og lydfølsomhed

• Koncentrations- og hukommelsesbesvær

• Synsforstyrrelser

Hvordan opleves hjernerystelse?

Kortvarig bevidstløshed og hukommelsestab omkring hændelsen kan forekomme, men er ikke nødvendige kriterier for diagnosen. Mange patienter er vågne og klare umiddelbart efter traumet.

Symptomerne kan:

• Være tydelige straks efter skaden

• Udvikle sig gradvist over dage eller uger, særligt hvis belastningen bliver for høj for tidligt

Hvad kan man selv gøre? (akut og subakut fase)

Moderne retningslinjer anbefaler kortvarig relativ hvile (24–48 timer) efterfulgt af gradueret, symptomstyret aktivitet.

Så længe der er tydelige symptomer, bør man:

• Undgå hård fysisk aktivitet

• Begrænse aktiviteter med høj kognitiv belastning

• Indlægge regelmæssige pauser (”hjernepauser”)

• Reducere skærmtid

• Undgå aktiviteter, der tydeligt forværrer symptomerne

Total passivitet over længere tid frarådes, da dette kan forlænge forløbet.

Hjernerystelse og osteopatisk tilgang (komplementær behandling)

Ved vedvarende symptomer kan en osteopatisk tilgang indgå som supplement til konventionel behandling. Behandlingen starter typisk med grundig patientuddannelse og vejledning om belastningsstyring, struktur i hverdagen og stressregulering.

Fire hyppigt relevante fokusområder ved senfølger:

1. Samsyns- og visuelle problematikker

2. Vestibulære dysfunktioner

3. Cervikal/kraniel problematik

4. Psykiske og belastningsrelaterede faktorer

Den osteopatiske undersøgelse kan omfatte:

• Bevægelse og spænding i nakke og kranie

• Muskuloskeletale dysfunktioner

• Autonom regulering og vejrtrækning

Behandlingen har til formål at:

• Reducere sekundære belastninger

• Forbedre bevægelighed og regulering i nervesystemet

• Skabe bedre forudsætninger for hjernens egen restitution

Osteopati bør ses som et led i en tværfaglig rehabilitering og ikke som eneste behandlingsform.

Kort faglig konklusion

Hjernerystelse er en funktionel hjerneskade med som regel god prognose. Ved vedvarende symptomer er det afgørende at identificere og behandle vedligeholdende mekanismer, herunder nakke, vestibulært system, syn, kæbe og psykologiske faktorer, frem for at fokusere på vedvarende hjerneskade.