Irritabel tyktarm (Irritable Bowel Syndrome, IBS)

Definition

Irritabel tyktarm (IBS) er en funktionel mave-tarm-lidelse, karakteriseret ved kroniske eller tilbagevendende mavesmerter, oppustethed og ændrede afføringsvaner. Lidelsen er hyppigt forekommende og anslås at ramme ca. 15–30 % af befolkningen, med en klar overvægt hos kvinder.

IBS diagnosticeres på baggrund af symptomer, idet der ikke påvises strukturelle eller organiske forandringer i tyktarmen ved almindelige undersøgelser. Studier tyder dog på, at der kan forekomme lavgradig inflammation i tarmslimhinden samt en øget følsomhed i tarmens nervesystem.

Årsager og disponerende faktorer

Ætiologien bag IBS er multifaktoriel og endnu ikke fuldt afklaret. Følgende faktorer menes at spille en væsentlig rolle:

• Vestlig livsstil, herunder kost med lavt fiberindhold og højt indhold af fedt og sukker

• Nedsat fysisk aktivitet

• Forstyrrelser i tarmens motilitet

• Dysregulering af det enteriske og autonome nervesystem

• Genetisk disposition

• Psykosociale faktorer såsom stress, angst og humørsvingninger

• Postinfektiøs IBS efter mave-tarminfektioner (fx Salmonella)

• Somatiske påvirkninger, herunder dysfunktioner i bevægeapparatet (ryg, nakke og bækken) samt følger efter traumer

Symptomer

Symptombilledet varierer, men omfatter typisk:

• Oppustethed og abdominal distension

• Mavesmerter, ofte lindret efter afføring

• Diarré, forstoppelse eller vekslende afføringsmønster

• Hyppige afføringer, særligt om morgenen

• Øget luftdannelse og ildelugtende flatulens

Egenomsorg og livsstilsændringer

Behandlingen af IBS fokuserer primært på symptomlindring gennem livsstilsinterventioner:

• Reduktion af stress og regelmæssige måltider i rolige omgivelser

• Grundig tygning af maden

• Tilstrækkeligt væskeindtag

• Kost med fokus på friske og minimalt forarbejdede fødevarer

• Begrænsning af sukker og alkohol

• Identifikation og reduktion af fødevarer, der udløser symptomer (fx laktose, gluten eller visse kulhydrater)

• Regelmæssig fysisk aktivitet, minimum 3–4 gange ugentligt

Osteopatisk tilgang (komplementær behandling)

Inden for osteopatien anvendes en helhedsorienteret tilgang, som kan omfatte:

• Kranio-sakral behandling med fokus på centralnervesystemets regulering

• Behandling af rygsøjlens segmenter, der påvirker tarmens autonome innervation

• Mobilisering af abdominale strukturer for at forbedre tarmens bevægelighed

• Regulering af spændingstilstande i tarmens lukkemuskler

• Fokus på kroppens stressrespons, herunder påvirkning af organer som nyrer, binyrer, hjerte og lunger

• Vejledning om kost, aktivitetsniveau og livsstil