Vi finder hos Fyns Osteopati årsagen til dine rygproblemer

Det vi som mennesker typisk mærker i vores hverdag i relation til vores er ryg er:

• Stivhed i ryggen.
• Smerter i ryggen / ondt i ryggen.
• Låsning i ryggen.
• Udstråling i balle og/eller ben
• Træthed og tunghed i ryggen.
• Smerter efter fysisk arbejde.
• Smerter efter gentagne foroverbøjninger.

Disse symptomer kendes også under betegnelserne: Lumbago, LBP (low back pain), hold i ryggen og hekseskud.

Hvor kan symptomerne komme fra:

Smerter fra bækkenleddene (SI-leddene)

Bækkenet er bygget op som en ring. Forneden er bækken-bunden, som er en gruppe af muskler. I disse muskler er der huller til skeden, urinvejen og anus. Inde i selve bækken-ringen ligger blæren samt livmoderen. Lige over bækkenet ligger maven med samtlige organer og mave-sækken, der danner et tryk ned mod bækkenringen. Bagtil mødes hoftebenene med korsbenet i to led, der kaldes sacroiliacaleddene (SI-leddene). Korsbenet er basen for rygsøjlen og i forlængelse af korsbenet sidder halebenet. SI-leddene har en normal bevægelses-radius på 5 grader, hvor de forskubber sig frem og tilbage ved bevægelse. Selve korsbenet har bevægelse i alle planer, hvor det tilpasses stillingen fra ryggen og ned til benene. Halebenet har en mindre bevægelsesradius. SI-leddenes funktion er at dæmpe stødet, som kommer fra underlaget, og samtidig viderefordele belastningen til rygsøjlen.

• Problemer med SI-leddene kan resultere i for hård belastning af knæ, ryg og nakke.

Iskias:

Betegnelsen “iskias” bruges ofte om bensmerter, som stammer fra den store iskiasnerve, som løber fra hver side af rygsøjlen og helt ned til fødderne. Iskiasnerven er kroppens største nerve. Ved dens udspring i lænden er den på tykkelse med en lillefinger. Nerver kan betragtes som et
ledningssystem, som sender elektriske impulser mellem hjernen og kroppens øvrige dele. Iskiasnerven forsyner benet, foden og tæernes muskler med signaler, så de kan arbejde og skabe bevægelse. Nerver forsyner også huden og gør os i stand til at føle smerte. Symptomer på
afklemning af iskiasnerven vil opleves som strålende smerter. Det kan enten være gennem benet ned til tæerne eller blot som smerter i balde og/eller baglår. Iskias kan ligeledes opleves som en føleforstyrrelse i et område eller på hele bagsiden af benet.

Diskusprolaps og udposning af diskus

En diskus er en bruskskive, der ligger mellem vores ryghvirvler. Diskus’ funktion er at give ryggen bevægelighed og fordele belastningen jævnt på hvirvlerne. Den består af en ydre ring af fast bindevæv og en indre, geleagtig kerne. En diskusprolaps er en udposning af den geleagtige kerne. Diskusprolaps kan give smerter i både lænd og ben. Symptomer til benet opstår, hvis prolapsen irriterer nerven til benet. Der kan være føleforstyrrelser og måske endda nedsat kraft i benet. Symptomerne vil typisk forværres ved hoste/nys, stød, fysisk aktivitet og vægtbæring.

Facetledssyndrom:

Facetled er de led, der forbinder ryghvirvlerne med hinanden. Facetsledssyndrom dækker over flere problemer i de led. Symptomer på facetledssyndrom er hold eller låsning i rygsøjle (lænd,nakke og brystryg), smerter og spændinger imellem skulderblade og skarpe jag i ryggen. Denne type rygskade kan komme snigende, men kan også opstå akut efter fysisk arbejde. Årsager til facetledssyndrom kan være dysfunktion i organer, stress, ensidigt og stillesiddende arbejde m.m.

Instabilitet:

Når du bevæger dig, er det vigtigt, at du har et godt fundament at arbejde ud fra. Dette sørger din ”CORE” muskulatur for. Din kerne (Core) er bygget op af 4 muskler:

• Diaphragma (vejrtrækningsmusklen)
• Transversus abdominus
• Bækkenbunden
• Quadratus lumborum.

Disse 4 muskler arbejder sammen og skaber i fællesskab stabilitet. De er aktive under normale omstændigheder, et splitsekund før du bevæger andre dele af kroppen f.eks. ved et løft eller et kast. Hvis en eller flere af disse muskler ikke fungerer korrekt, vil der være nedsat stabilitet omkring ryggen. Dette medfører øget risiko for, at få en overbelastningsskade eller akut skade. ”CORE” har til formål at skabe stabilitet og ikke bevægelse. Til sammenligning kalder man de muskler, som skaber bevægelse omkring ryggen for den globale muskulatur. De bl.a. består af den lige og de skrå mavemuskler (der f.eks. er aktive når du skal op og sidde efter at have ligget ned). Man ved idag, at ved længere-varende smerter i ryggen, nedsættes din evne til at stabilisere og kontrollere din CORE. Derfor vil det hos de fleste med længervarende rygproblemer være gavnlig at styrke den indre/lokale muskulatur.